Yanapuma Spanskskole
 
English Francais Deutsch Italiano Nederlands Dansk

Velkommen til Yanapuma Spanskskole

 

Vores spanskskole

"Det unikke ved Yanapuma er kombinationen af at lære spansk og samtidigt kunne bidrage på en positiv måde til bevarelsen og udviklingen af dette smukke land og dets oprindelige folk."



Personale og elever


Vores arealer med klasseværelser


En weekendtur


Frivillige ved La Union daginstitution


Plaza Grande, Quito


Frivillig med lokale børn

Lær spansk hos os i Yanapuma!

Yanapuma Spanskskole er et enestående kooperativ, hvor lærerne selv driver skolen. Her tilbydes der undervisning af høj kvalitet i Ecuadors hovedstad Quito til fair priser. Spanskskolen retter sig mod socialt og økologisk bevidste elever. Eleverne er typisk rygsækrejsende, turister og professionelle, som er motiverede for at lære spansk og det rigtige Ecuador at kende.

Vores højt kvalificerede og erfarne spansklærere er involverede i udviklingen og ledelsen af begge vore skoler og Yanapuma Foundation (Organisationen Yanapuma). Organisationen er en non-profit organisation, hvis mål er at realisere bæredygtige ideer i byen såvel som på landet i Ecuador. Endvidere opmuntrer organisationen til interkulturel udveksling for at skabe gensidige fordele og læring i vores globaliserede verden.

ALLE indtægter fra spanskskolen går til støtte af arbejdet i vores organisation.

Fordelene ved at studere hos Yanapuma er:

  • Et professionelt udviklet spanskpensum, som benyttes i de erfarne og motiverede læreres undervisning
  • En-til-en spansktimer i vores smukke, cafélignende omgivelser eller lektioner for smågrupper
  • Multimedie- og sproglaboratorium med audiovisuelt materiale til at lære og øve spansk udtale, forståelse og ordforråd
  • Valgfri pakker til spanskfordybelse med oplevelser, som inkluderer to eftermiddage om ugen med volontørarbejde og to eftermiddage om ugen med udflugter med en lærer som guide for at øve, hvad du har lært i undervisningen
  • Muligheder for spanskstudier i oprindelige landsbysamfund udenfor Quito for at få en interkulturel forståelse gennem oplevelse
  • Valgfri weekendture, som tager dig med uden for de sædvanlige turist-stier
  • Muligheder for at blive frivillig og for kulturudveksling gennem Yanapuma Foundation og andre organisationer
  • Booking og gode råd vedrørende ture til Galapagos, regnskovsture, osv.

Spanskstudier hos Yanapuma

Vores spanskpensum er udviklet af kvalificerede sprogkyndige, og vores erfarne lærere benytter moderne pædagogiske undervisningsmetoder. Vi tilbyder et bredt udvalg af materialer til at lære på alle spanskniveauer og ugentlige evalueringer af elevernes fremskridt. Vores undervisningsmaterialer omfatter professionelle tekster, et bibliotek, spansksprogede film og et sproglaboratorium, således at man kan øve sig på den korrekte spanskudtale, forståelse og ordforråd. Yanapumas undervisningsprogram er anerkendt og autoriseret af Ecuadors Undervisningsministerium (registreringsnummer #1603DINEPP-MEC).

Intensive spanskpakker i Quito

Yanapuma Spanskskole og Yanapuma Foundation tilbyder et kursus med intensiv spansk, som kombinerer spansk i klasseværelset, frivilligt arbejde i landsbysamfund og kulturudflugter i og omkring Quito. Dette kursus har til formål at hjælpe indbyggerne i lokale landsbysamfund, samtidig med at eleven gives gode muligheder for at udforske Quitos forskelligartede kultur og turiststeder. Kurset tilbyder også fordybelse i det spanske sprog med 4 timers spanskundervisning pr. dag, 3 timers frivilligt arbejde to dage om ugen og 3 timers udflugter to dage om ugen. Elever bliver ledsaget af en lærer under disse aktiviteter og har således i alt 32 timer om ugen med spanskøvelser, både i klasseværelset og i virkelige situationer udenfor klasseværelset.

Intensive spanskstudier i ecuadorianske landbysamfund

Vi tilbyder kurser med spanskstudier i ecuadorianske landsbysamfund. Underviserne er enten vores egne lærere eller lokale spansklærere, og kurserne gør spanskfordybelse mulig samtidig med, at man oplever en af Ecuadors unikke kulturer og landsbysamfund. I øjeblikket tilbyder vi spanskkurser ved kysten, i højlandet og i Amazone-regnskoven. Din deltagelse i disse kursustilbud hjælper de lokale direkte i deres bestræbelser for at udvikle landsbybaseret turisme, mens du mere effektivt kan lære spansk i løbet af dagen.

Adspredelse og Rejse

Almindelige turister kan lære om Ecuador gennem deres guidebøger. Men det vi kan tilbyde, er anderledes: Udflugter med henblik på at udforske de områder i Ecuador, som ligger uden for de sædvanlige turist-stier, hvor du kan lære om ecuadoriansk kultur og traditioner og virkelig opleve, hvad landet har at byde på. Vi arbejder for, at alle udgifter hertil forbliver så lave som mulige.

I weekenderne tilbyder vi muligheder for at rejse med os til nogle af Ecuadors specielle steder. I løbet af ugen organiserer spanskskolen halvdagsudflugter til interessante steder i og omkring Quito. Disse udflugter foregår i små grupper med en af vores lærere som guide og omfatter steder af kulturel og historisk interesse eller andet, som er specielt for en turist at opleve.

Vi tilbyder også vores elever og frivillige information og gode priser på ture til Galapagos, Amazonas og mange andre interessante steder i Ecuador.

Indkvartering

Yanapuma tilbyder forskellige muligheder for indkvartering, baseret på personlige præferencer og varigheden af opholdet i Quito. For elever, som vil lære spansk så hurtigt som muligt, anbefaler vi indkvartering hos lokale familier. Vi tilbyder også enkelt- og dobbeltværelser på lokale vandrerhjem.

Yanapuma Foundation

Via vores organisation kan vi tilbyde adskillige muligheder for frivilligt arbejde og kulturudveksling i oprindelige og mestizo*) landsbysamfund forskellige steder i Ecuador. Klik her for at besøge Yanapuma Foundations hjemmeside og find ud af mere, eller læs mere på siden om frivilligt arbejde.

*) Mestizo: blanding af hvid og indianer


"Yanapuma" betyder ”sort puma” på Kichwa. Traditionelt set er pumaen skovenes beskytter og det dyr, som bevarer balancen mellem mennesket og de naturlige verdener. Derfor er Yanapuma det perfekte symbol for vores organisation, som går ind for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed for oprindelige landsbysamfund i byen såvel som på landet.

Klik her for at finde ud af mere.


Vulkanen Cotopaxi


Fest i Guapalo


Traditionelt vævet tæppe


Et optog i Quito


Åndemaner (shaman) fra Tsachila-folket