Yanapuma Spanskskole
 
English Francais Deutsch Italiano Nederlands Dansk

Udflugter og Rejser

 






Se Quito og Ecuador med Yanapuma

Udflugter på hverdage:

Yanapuma organiserer ugentlige ture til områder i og omkring Quito, hvor man kan udforske lokalområdet og samtidig have en ekstra anledning til at lære spansk. Disse ture kan omfatte en gåtur i det historiske bycentrum, en tur op til 4000 meter på Quitos kabelbane (teleferico), Quitos botaniske have eller Parque Carolina m.m.

Hvis du studerer hos os under pakken med spanskfordybelse, indgår to af disse udflugter. Hvis du studerer hos os som en almindelig elev, er du velkommen til at komme med på udflugterne mod et mindre gebyr.

Eksempler på vores faste udflugter:

  • Centralbanksmuseet (Museo del Banco Central)
  • Det indfødte marked Santa Clara
  • Inti Nan-museet på ækvator
  • Bymuseet (Museo de la Ciudad)
  • Guayasamin Museet (Museo Guayasamin)
  • Museet Verdens Midte (Museo Mitad del Mundo) på ækvator
  • En tur til Den Gamle By
  • Quitos historiske kirker
  • Kabelbane (teleferico) over Quito
  • Panecillo-monumentet

Udflugter i weekenden:

Hver weekend tilbyder vi muligheden for en- eller todagesture til en række forskellige steder i Ecuador. Disse ture kan omfatte vandreture, traditionelle festligheder eller ture, hvor man kan udforske landets forskellige regioner og landbysamfund. Vi prøver på at tilbyde et bredt udvalg af rejsemål til fornuftige priser, og da vi ikke gentager vores ture så ofte, har vores elever muligheden for at udforske så mange forskellige steder som muligt. Tidligere ture har gået til forskellige varme kilder, en weekend til den årlige Inti Raymi-festival i Cañar, vandretur i Intag-området, rafting i Tena, Otavalos marked og det omkringliggende område, vandreture gennem tågeregnskov med lokale guider m.m.

Andre rejsemuligheder:

Vi tilbyder også bookingservice til indenrigsrejser i Ecuador, for eksempel ture til Galapagos, bestigning af vulkanen Cotopaxi, udforskning af Amazonas eller andre destinationer. Vi gør det også muligt at besøge nogle af de landsbysamfund, som vores organisation samarbejder med. Vi hjælper med glæde vores elever, hvis de har andre spørgsmål om at rejse i Ecuador.